Forside

Nøglen til forandring

Krop og gestalt Terapi

Terapi for børn/

Spædbarns Terapi

Særlige arrangementer

Lidt om mig selv

Kontakt


Links

Solveig Lund Bech

Krop og gestalt Terapi

"Gestalt" kan oversættes til "helhed", og i gestaltterapi ses mennesket som en helhed. Krop og Sind kan ikke adskilles, så det der sker i sindet, er forbundet med kroppens tilstand og omvendt.

Impulserne fra kroppen spiller derfor en stor rolle i terapien, da de indeholder informationer om, hvordan man har det.

Terapien arbejder hen imod at klienten oplever sig selv, som han er på godt og ondt!


Terapien foregår via samtale, hvor terapeut og klient via forskellige metoder og teknikker undersøger, hvordan klientens vanskeligheder opstår.

Terapeuten tager udgangspunkt i klientens følelser og tanker her og nu, dvs. det hun ser, hører og mærker i selve terapien, som man normalt ikke lægger mærke til, og herefter gør hun klienten opmærksom på det, der er relevant.


Via terapien får klienten dermed skærpet sin opmærksomhed og bevidsthed på sine følelses- og tankemæssige vaner/mønstre, den måde han handler på, de blokeringer og uforløste forhold, han bærer på fra fortiden, og kropslige reaktioner, som han ikke før har lagt mærke til.

Hvis klienten er villig til og nysgerrig efter at undersøge, hvilken betydning f.eks. En uhensigtsmæssig adfærd har for ham, hvordan og hvornår den er opstået, og med hvilket formål, kan denne indsigt sætte klienten i stand til at ændre den.


Da blokeringer, uforløste forhold m.v. kræver megen opmærskomhed og energi, kan de medføre en tilstand af "uro", indtil de er afsluttede, hvorefter energien igen kan flyde.

Gestaltterapiens metode er at øge opmærksomheden og dermed hjælpe klienten til at se, hvordan han hindrer sig selv i at leve fuldt og helt i nuet. Herved lærer klienten sine følelser og sig selv at kende, og derved får han mod til at tageansvar for sig selv, og skabe et meningsfyldt liv.


Målet er at du som klient bliver bedre til at være det menneske, som du er og at opdage og integrere de ressourcer du har i dig.